onsdag den 23. februar 2011

Hold C - Program for 24.2.

Brugeren i centrum

Formiddag
Hvilke tanker har dagens tekster sat i gang?
De 7 P’er i markedsføringen
Oplæg v. Sysser Nielsen: Inspiration fra detailhandlen
Oplæg: Det retoriske kompas – kunden i centrum
Øvelse: Hvad fortæller vi til kunderne?

Eftermiddag
Energiøvelse
Øvelse: Fremtidens kunder
Øvelse: Fremtidens bibliotek
Midtvejs-evaluering
Oplæg v. Per Fuglsang: Raving fans
Hjemmeopgaver
Næste uges program

søndag den 6. februar 2011

Hold C - Projekttemaer

Foreløbig er disse temaer i spil:

Partnerskaber
(Annette og Lene)

Biblioteket som indgang til det danske samfund
(Lars, Jens og Ulla)

Velkomstpakke til nye lånere
(Charina og Mette)

Målrettet service/værtinden/bibliodessen
(Mette, Mathilde og Pia)

Hold C - Program for 9. februar

Projektarbejde og fundraising
Formiddag
Oplæg: Introduktion til projektarbejde
Øvelse: Hvad skal projektet levere?
Oplæg og øvelse: Hvem har interesse og nytte af projektet?
Oplæg og øvelse: Hvad kan fremme og hæmme projektet?

Eftermiddag
Energiøvelse
Fundraising
Arbejde i projektgruppen med nogle af de nye værktøjer
Hjemmeopgaver
Program for 24/2

torsdag den 3. februar 2011

Hold B Projekter - Sammendrag

Markedsføring af Vordingborg Bibliotekernes tilbud
Gitte Lyngsø Sørensen, Vordingborg Bibliotekerne

Som tilflytter til Vordingborg Kommune skal det være nemt at få svar på de spørgsmål, man som ny i kommunen ofte lige står og mangler, idet der er mange ting, der skal koordineres, planlægges og undersøges. Vordingborg Kommune har valgt at sammensætte en velkomstpakke som en hjælp til at komme godt i gang ved at give en række nyttige informationer om kommunen, som sendes ud til alle tilflyttere. Via denne indgang ønsker Vordingborg Bibliotekerne at markedsføre sig selv og sine tilbud i form af en velkomstfolder, hvor hensigten med denne er at give tilflyttere et førstehåndsindtryk af kommunens bibliotekstilbud. Tanken er endvidere at folderen skal indeholde en fribillet, som kan indløses på Vordingborg Bibliotekerne til et arrangement efter eget valg. At vedlægge fribilletter har i andre kommuner især vist sig at være et velegnet instrument til at fange tilfytteres opmærksomhed på.

Nye tilgange til biblioteksorientering
Christine Karen Koefoed
Helle Østerholm
Julie Busborg

Baggrunden for denne projektopgave er ønsket om at finde nye tilgange til biblioteksorientering på NæstvedBibliotekerne for kommunens 4. klasser. I opgaven foretages en interessentanalyse med henblik på at identificere projektets interessenter. Herefter kategoriseres de i forhold til henholdsvis deres indflydelse på projektet, samt hvor nødvendig deres medvirken er for projektets gennemførelse. Derefter beskrives de væsentligste interessenters oplevede fordele og ulemper, samt hvordan man kan håndtere og optimere deres interesse for projektet.

Efterfølgende opstilles en kommunikationsplan, hvori hovedbudskabet, kommunikationsmediet og succeskriterierne for hver enkelt interessent identificeres. Til slut gennemgås faktorerne i modellen "det retoriske kompas" set i forhod til en kommende udarbejdelse af en skriftlig invitattion til skoleklasserne.

Adfærdsændring i udlånsarbejdet
Malene Hansen, NæstvedBibliotekerne
Jeanette Bendix Sørensen, NæstvedBibliotekerne
Anne Birgit Petersen, NæstvedBibliotekerne

Desværre er det kun en lille procentdel i Næstved Kommune, der benytter sig af bibliotekets mange muligheder. Så hvordan får vi gjort opmærksom på vores fantastiske tilbud og får flere lånere til. Hvordan får vi spredt det glade budskab om alle vores tilbud? Vi har i vores opgave valgt at starte med at kigge lidt indad. Er vi som personale "sælgende" nok? Er vi gode nok til at være opmærksomme på lånernes særlige behov?

Intern kommunikation og samarbejde på Roskilde Bibliotekerne
Camilla Bonito, Roskilde Bibliotekerne
Jeanne Willems, Roskilde Bibliotekerne

Vi vil gerne arbejde med den interne kommunikation på arbejdspladsen for at optimere den og sikre, at medarbejderne er klædt ordentlig på og er velinformerede om hvad der sker rundt omkring i organisationen.

Projektgruppen arbejder med følgende spørgsmål:
Hvilke informationskanaler har vi internt i organisationen og kan vi bruge dem bedre?
Hvordan kan vi forbedre vores møder?
Hvilke aktiviteter kan vi sætte i gang for at kommunikationen og samarbejdet bliver forbedret?